Vi lever næsten konstant online. Vi holder møder, vi arbejder sammen på tværs af landegrænser, vi shopper, vi streamer film, vi gamer og meget mere – alt sammen online, sikkert foran vores computerskærm.
Eller rettere – usikkert foran vores computerskærm. For jo mere tid vi bruger online, desto mere tid får scammeren til at finde os og ikke mindst angribe os.
Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får skærpet vores digitale færdigheder og lærer at kende tegnene på, at scammeren har rettet sit skyts mod os.
- Uopfordret besked
Dette er en klassisk metode, scammeren bruger for at fange din opmærksomhed. Der er et utal af varianter, der bliver brugt i denne form for beskeder. Men ofte forsøger de at få modtageren af beskeden til at tage en forhastet beslutning, meget ofte ved at foregive, at de repræsenterer et kendt firma eller organisation, måske PostNord, Nordea, Amazon, Microsoft eller lignende. Fælles her er, at de vil have ofret til at klikke på et link, og derigennem afgive hans/hendes logindetaljer og/eller personlige oplysninger. - Uopfordrede opkald
En anden metode, vi ofte ser, er, hvor scammeren ringer til sine ofre. En rapport fra DarkReadling anslår, at denne form for scam er steget med 550 % i volumen i forhold til 2022. Denne type angreb kan være en del af et angreb i flere trin, hvor ofret lokkes til at ringe til et telefonnummer via en scam-mail.
Men ellers så ser vi ofte denne type angreb som opkald, der hævder at være fra f.eks. Microsoft, og at de har opdaget, at der er noget galt med ofrets computer – såkaldt Tech Support svindel. Det kan også være, at de forsøger at overbevise ofret om, at der er noget galt med vedkommendes onlinekonti, hvilket vi dog ikke ser helt så tit i Danmark – endnu. - Du presses til hurtige beslutninger
En del af disse scams er næsten altid, at de forsøger at presse ofret til at tage en hurtig, og overilet, beslutning. Når vi reagerer i panik eller under pres, er vi mere tilbøjelige til at klikke på ondsindede links eller åbne mistænkelige vedhæftede filer. - Der er noget galt…
Scammerne gør ofte deres yderste for at overbevise deres ofre om, at det er ægte og velmenende henvendelser, de får, og med tilkomsten af tjenester som ChatGPT er det ofte blevet svært at se på sproget, at det er uægte. Men der er stadig mange scams, der er skrevet på dårligt dansk eller med vendinger, du ikke forventede at se. Vær især opmærksom på, hvis beskeden starter med en generisk henvendelse, så som ’Kære kunde’ eller lignende. - Uventet anbefaling til download af opdatering
Det er vigtigt at sikre, at software på computeren altid er opdateret, og det udnytter scammeren ofte. Men hvis du modtager en mail med en opfordring til at downloade en opdatering, så skal du være påpasselig. Langt de fleste programmer og apps opdaterer sig selv eller fortæller i programmet, at der er en opdatering tilgængelig. Du må aldrig downloade en opdatering fra ukendte kilder – så tjek altid grundigt. - Pop-up beskeder advarer om malware
Et angreb, vi ofte ser på nettet, er, at du pludselig bliver præsenteret for et pop-up vindue fra programmer, du ikke selv har installeret. Pop-up-vinduet fortæller dig, at din computer er inficeret, og at du bare skal klikke på et link for at rense den – eller udbedre de skader, de hævder, der er på din computer. Tjek altid grundigt, og undlad som hovedregel at klikke på links i pop-up-vinduer. - For godt til at være sandt
Vi plejer at sige, at hvis noget er for godt til at være sandt, så passer det som regel også. Vi kan også bruge vendingen om, at der ikke findes en gratis frokost. Så hvis du får et tilbud online eller en besked om, at du har vundet i et lotteri (du aldrig har deltaget i), så kan du være sikker på, at scammeren har udset sig dig som offer. - Jagten på kærlighed
Mange søger efter kærligheden online på diverse dating-sites. Her skal du være meget opmærksom, for mange scammere opretter falske profiler her. Disse profiler kan være svære at gennemskue, men hvis de meget hurtigt bliver uventet venlige og måske beder om, at samtalen flyttes over til andre kanaler, eller beder dig om penge eller hjælp, så skal du være påpasselig, for det er ofte snyd og bedrag.
Som udgangspunkt bør du altid søge efter deres profilbilleder online for at se, om de skulle gå igen andre steder med andre navne. - Udfyld en formular og modtag en gave
Et scam, der blomstrer, ikke mindst på Facebook, er de såkaldte ’Survey Scams’, hvor du opfordres til at give dine personlige detaljer væk i en ’undersøgelse’, mod at du får en gave, ofte af ganske høj værdi. Meget få virksomheder kører disse konkurrencer, og hvis de gør, så er det altid på deres officielle kanaler. Så tjek altid meget nøje, om det nu også er de officielle kanaler, der udbyder konkurrencen – og vær meget forsigtig med at smide om dig med personlige oplysninger. - Send flere penge
Vi har ikke så mange tjenester, du kan overføre penge til andre på i Danmark, men vi ser, at scammere forsøger at få folk til bruge tjenester som MobilePay eller Revolut til at overføre penge til dem. Det kan være i forbindelse med online-dating, eller det kan være beskeder fra dine ’venner’, der beder om penge for at hjælpe dem ud af en knibe.
Send aldrig penge uden at have tjekket meget nøje, hvem der beder, og hvor pengene faktisk ender. Og svar aldrig på sms’er, du ikke er helt sikker på, hvor kommer fra.
Og som altid – husk at have et opdateret og godt sikkerhedsprogram på dine enheder.
Husk at du på cybervejret.dk kan få en ugentlig opdatering om it-sikkerhed. Her tager jeg hver uge pulsen på cybersikkerhedssituationen i Danmark og resten af verden.
