Scams er ikke noget nyt, faktisk eksisterede det længe før computeren og internettet så dagens lys. Vi så kædebreve, der forsøgte at få folk til at sende penge for at undgå, at alverdens ulykker raslede ned over dem, og vi så folk, der gik fra dør til dør og forsøgte at sælge mirakelkure mod alt lige fra nedgroede negle til hårtab.
Med computeren og ikke mindst det verdensomspændende internet blev det pludselig langt lettere for svindlere at nå ud til folk, og de kunne pludselig ramme tusindvis uden nogensinde at forlade deres hjem. Alt sammen via mails og falske hjemmesider.
Men fælles for scammeren dengang og nu er, at de er mestre ud i at manipulere deres ofre, og de ved, hvordan de udnytter folks følelser og reaktionsmønstre, så de kan få dig til at reagere, før du tænker dig om.
Som mennesker tror vi instinktivt på hinanden, og når beskeder angiveligt kommer fra officielle kilder, ofte formuleret så du får indtryk af at det haster, så er vi endnu mere tilbøjelige til at tro på den.
Hvilke tricks er det så, scammeren benytter sig af?
Troværdighed. Scammerne ved, at du er langt mere tilbøjelig til at falde for deres scam, hvis de kan overbevise dig om, at beskeden er legitim. De gør sig ofte meget stor umage for at sikre sig, at du ikke tjekker lovligheden, blandt andet ved at sende mails der til forveksling ligner officielle mails fra f.eks. PostNord, SKAT eller andre kendte virksomheder eller myndigheder.
De vil også forsøge at formulere sig meget troværdigt, og på samme måde som du normalt vil oplevei mails eller beskeder fra de ægte virksomheder. Alt sammen for at få dig til at klikke på et link – deres link.
Det website, du ender på, vil også ofte være en nær ved perfekt kopi af det oprindelige.
Tillid. Hvis du er så uheldig, at scammeren ringer til dig – hvilket vi ser ske i stigende grad – så vil du opleve en høflig, venlig og rar person i røret. De vil have dig til at kunne lide dem, og de vil muligvis endda stille dig en masse spørgsmål om dig selv, din familie og dine interesser.
Måske har de fundet information om dig på nettet, men det er stadig de færreste scammere, der gør sig så meget umage.
Men når de første har information om dig, så kan de enten bruge den information til at scamme dig med, eller de kan vælge at sælge de informationer til andre kriminelle der bruger dem til at udgive sig for at være dig.
Følelser. Scammerne vil ofte ramme dig på følelserne. De vil godt have dig til at reagere, inden hjernen slår i gear.
Vi ser blandt andet ofte beskeder om, at du har vundet i lotteriet, eller at du kan hjælpe folk der er blevet ofre i f.eks. en naturkatastrofe eller krig (det har vi lige set med Ukraine).
Andre kendte scams, der spiller på dine følelser, kan være beskeder fra venner eller bekendte (ofte via Messenger eller sms-beskeder), der beder om penge fordi de er strandet i udlandet. Eller de velkendte beskeder fra SKAT, der fortæller, at du enten har penge tilgode eller mangler at betale en masse. Igen forsøger de at fremkalde en følelse af panik, så du ikke tænker dig om, før du klikker på det medfølgende link.
Gengældelse. Her trækker scammeren på to forskellige teknikker. Dels den, hvor han får det til at lyde, som om han gør dig en tjeneste, i håbet om at du så gør ham en endnu større tjeneste retur. Det kunne f.eks. være, at han kan skaffe dig en rabat på f.eks. en bil, et tv eller en mobil, hvis du altså lige sender ham en mail med informationer, eller måske overfører en ganske lille beløb til ham.
Den anden teknik her er at få dig til at frygte, hvad der sker, hvis du ikke reagerer med det samme. F.eks. får en stor bøde fra SKAT, eller mister den store gevinst, de stiller dig i udsigt, hvis du ikke reagerer med det samme.
Sådan undgår du scams
Når du nu ved, hvordan scams fungerer, er det langt lettere at undgå at blive ramt af dem. Men udover generel viden om scams, er der også et par forholdsregler yderligere, du kan tage.
- Lad være med at forhaste dig. Det er det, scammeren ønsker. Tag dig tid og tænk dig om
- Tjek og dobbelttjek. Lad være med at bare tro på en besked, specielt når den vil have dig til at klikke på et link
- Giv ikke din information ud. Selv tilsyneladende uskyldig information kan misbruges eller sælges
- Sørg for at dine enheder har et godt sikkerhedsprogram
- Brug stærke kodeord. Det kan mange gange være en fordel at bruge en password manager til at finde på og opbevare dine passwords med
- Læg på. Hvis du bliver ringet op og du er det mindste i tvivl, så læg røret på. Du skal aldrig begynde at snakke med en scammer
- Lad være med at reagere på trusler. Nogle scammere truer måske med at din computer bliver overtaget, at du skal betale tusindvis af kroner i strafgebyr eller andet. Igen – tag det helt roligt og afbryd forbindelse
- Hvis du ikke har spillet i et lotteri, så har du heller ikke vundet. Og du skal aldrig, som i aldrig, betale noget som helst for at få dine penge udbetalt
- Nej – det er IKKE gratis. Der er ingen der gør noget for dine blå øjnes skyld. Hvis du bliver tilbudt noget ’gratis’ mod lige at oplyse noget, så lad være. Du risikerer enten at blive snydt for mange penge, kreditkortoplysninger eller få misbrugt din personlige information
Det er trist, at vi lever i en tid, hvor vi ikke kan have tillid til hinanden. Derfor: Med mindre du er helt sikker på, at du ved, hvem det er du snakker med i den anden ende af dialogen (mail eller telefon), så lad være med at tro på dem. Når det kommer til scams, så er mistro et rigtig godt udgangspunkt.
Husk at du på cybervejret.dk kan få en ugentlig opdatering om it-sikkerhed. Her tager jeg hver uge pulsen på cybersikkerhedssituationen i Danmark og resten af verden.
